søndag den 28. februar 2010

Pixi, nyt fund ..

Da jeg var i Dubai faldt jeg over en kæmpe butik med neglelak. Butikken hedder Pixi og sælger også andre skønne skønhedsprodukter.
Jeg faldt selvfølgelig over denne neglelak, som er på billedet. Den hedder "nude" og jeg synes den er så fin. Den ser virkelig godt ud på nogle solbrændte hænder, som jeg heldigvis også fik da jeg var afsted. Jeg elsker neglelak, og denne her "erstatter" min mintgrønne neglelak fra Essie, som jeg ellers har gået med.
Jeg søgte lidt på nettet og fandt heldigvis deres hjemmeside, som billedet også er lånt fra:
Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg køber en neglelak eller to fra pixi, for oveni de er flotte, holder de virkelig også godt.
Min weekend har været ret blandet af noget skæg og balade med tøserne til x-factor aften. 2 x 19-års fødselsdag igår og afleveringsskrivning med tømmermænd idag.
Jeg kan godt mærke at der kun er 4 måneder tilbage af skolen, med alle de ting vi skal nå. Men i stedet for at tænke på eksamner, tænker jeg på, hvilken kjole jeg skal finde, som jeg kan have på til translokationen. Sådan er det nogen gange, når man bliver træt af skole og lektier, så må man have fornøjelse af noget andet, i mit tilfælde tøj.
(billedet er lånt fra www.pixibeauty.com)

torsdag den 25. februar 2010

Er foråret mon på vej ...


I dag er det tøvejr og det regner, mon ikke det er tegn på at foråret er på vej? Jeg glæder mig i hvert fald, for nu er det blevet for meget med al det snevejr.

En af de ting jeg glæder mig til at gå rigtig meget i til foråret er buksedragten. Jeg har et par i mit skab, som bare ligger og venter på jeg hiver dem frem.

KENZO har med deres spring/summer kollektion 2010 formået af indfri alle mine drømme, når det gælder valget af buksedragten. Disse to flotte er bestemt blandt mine favoritter. Jeg synes at KENZO har formået at skabe en rigtig flot kollektion i år, med mange gode farver og prints. Den afslappede stil som kollektionen afspejler, er jeg helt vild med og jeg ville gerne eje dem begge.
(billedet er lånt fra brigadeirochoc.blogspot.com)

onsdag den 24. februar 2010

Det første indlæg ..


Dette er min første dag som blogger, hvilket jeg synes særdeles godt om. Jeg har en masse på hjertet, og jeg håber bestemt, at nogle af de ting jeg godt kan lide ved mode, også vil komme jer til gode.


Jeg har for nylig været på ferie til Dubai, hvor det bugner med tøj, smykker, tøj og tasker. Alt fra de kære designere, til de billigere H&M, ZARA osv, som vi kender dem herhjemme. Dubai er virkelig et shoppingparadis, nok også fordi de har verdens største shoppingcenter.

Alt imens jeg var dernede, forelskede jeg mig selvfølgelig i en Roberto Cavalli slangering, magen til armbåndet på billedet. Fingerringen er fra Roberto Cavalli spring/summer 2010 kollektionen. Jeg fortryder sådan jeg ikke købte den, da jeg er helt vild med Roberto Cavalli's slangesmykker for tiden, så det må stå på min ønskeliste, til næste gang der er lidt penge til mig selv.
(billede lånt fra jewelrypublisher.com)